Om INNOTERM


Innoterm er det tidligere Industri-Montage Vest A/S

Det tidligere Industri-Montage Vest hedder nu Innoterm A/S. Navneskiftet var en del af vores ønske om at opdatere vores grafiske profil, således at den står skarpere, samt et yderligere fokus på vores arbejde med varmepumper, også i forbindelse med vores industrielle køleanlæg. 

Det stigende fokus på grøn energi og sustainability, har også indflydelse på vores industrielle køleanlæg. Dette betyder at vores forretning nu også inkluderer industrielle varmepumper og hybridvarmepumper.

Vi har i mange år været førende indenfor salg, service, projektering, installation, dokumentation og opstart af industrielle køleanlæg, og det vil vi blive ved med at være. Innoterm A/S har de samme ansatte og den samme service og projektering af højeste kvalitet, både for industrielle køleanlæg og varmepumpeforretningen, det eneste der er nyt, er navnet.

Industri-Montage Vest blev startet i 2003. Med stor erfaring fra den industrielle branche indenfor køleteknik hos 'Brødrene Gram', 'Stal' og 'Sabroe' blev der på branchens opfordring etableret et alternativ til 'York Køleteknik', som efter flere branchefusioner og opkøb næsten var den eneste udbyder på det daværende industrielle kølemarked.

Indsatsen i Industri-Montage Vest blev i første omgang rettet mod kendte emner og tidligere referencer, som tog vel imod os.
 
For at sikre den bedst mulige kvalitet til vores kunder valgte Industri-Montage Vest A/S at implementere ISO 9001:2008, ISO 14001:2004 samt OHSAS 18001:2008 med Det Norske Veritas.
Med erfarne og kompetente medarbejdere fra det tidligere Brdr. Gram og nyansatte satte Industri-Montage Vest A/S - nu Innoterm A/S - sig som en af de førende virksomheder i branchen.